Overnatningstal er et stort skridt mod helårsturisme
Overnatningstallene år til dato viser et rigtig flot resultat sammenlignet med 2019, der ellers regnes som et rekordår og sidste normale år inden corona.
Fra januar til og med august har der i 2022 været 4.967.367 overnatninger i Destination Nordvestkysten. Dette er en stigning på cirka 11 procent sammenlignet med 2019 - året før corona brød ud. Tallene viser, at især foråret har budt på stor vækst i overnatningstallene.
”Det betyder, at vi står markant stærkere nu i forhold til samme periode, inden vi for alvor gik ind i Corona perioden,” siger Peter Krusborg, direktør i Destination Nordvestkysten.
Foto:Peter Krusborg, VisitNordvestkysten
Han glæder sig især over at tallene viser en markant styrkelse af helårsturismen i alle Destination Nordvestkystens fem kommuner, der tæller Hjørring, Jammerbugt, Thisted, Lemvig og Holstebro.
”Det er rigtigt positive toner, og vi ser det ikke mindst som en klar indikation af, at vi er på vej mod en helårsdestination, for set i forhold til 2021 er vi tydeligvis lykkedes markant bedre med at få turisterne til at rykke ud i skuldersæsonen,” siger han.
Han er derfor heller ikke i tvivl om, at pilen peger på de dele af erhvervet, der arbejder på at udvikle aktiviteter og tilbud til skuldersæsonerne.
Foto:Destination Nordvestkysten
Stærke samarbejder som løfter den fælles turismevision
”Vi har masser af eksempler – blandt andet i form af feriehusudlejerne der har rigtigt flotte tal her i foråret, og vi håber det fortsætter i efteråret. Det tror vi på er en realitet blandt andet på grund af initiativer fra for eksempel Fårup Sommerland og JyllandsAkvariet, der begge arbejder meget målrettet med aktiviteter udenfor hovedsæsonen,” siger Peter Krusborg.
”Vi synes jo i det hele taget, at det er helt fantastisk, når en stor del af vores erhverv i fællesskab med os og hinanden laver lokalt forankrede oplevelser, der får folk til at komme til vores område. Blandt andet ved at gå ind i vores satsning: Hook & Cook i efteråret og 1 ud af 100 Oplevelser i foråret.
Foto:FlyingOctober
Vi skal holde foden på speederen
Peter Krusborg understreger, at selvom der er momentum, så må foden ikke fjernes fra speederen.
”Tvært i mod!
”Vi er helt sikkert kommet rigtigt godt i gang ovenpå pandemien. Men de stigende energipriser kan komme til at få betydning for, hvad turisterne vælger at gøre i deres ferie, ”understreger han.
”Det har aldrig været vigtigere, at vi fortsætter vores fokus på sæsonforlængende aktiviteter, og den intensive markedsføring af destinationens styrkepositioner,” siger han og fortætter:
”Derfor styrker vi også løbende samarbejdet og deler vores viden og indsigter med vores partnere og vores erhverv. Det sker blandet andet ved at udnytte de mange indsigter, vi kan få fra data. ”
Foto:Destination Nordvestkysten
Data Analysis Manager