Krabbe Dubai

HOOK & COOK: To stærke events, der skaber vækst og gæstestrømme

29.8.2025
Forfatter: Sara Stubkjær Pedersen
Foto: VisitNordvestkysten

To markante oplevelsesevents forankret i Nordvestkystens særpræg og potentiale, tiltrækker tusindvis af gæster til området i denne weekend. Begge festivaler er vigtige trækplastre med stor relevans for turismeaktører i området – både ift. synlighed og samarbejde

Little Dubai Festival – Handbjerg Marina

📍 30. august 2025, kl. 13–22

Little Dubai Festival er et unikt, sanseligt endagsevent, der tiltrækker både lokale, sommerhusejere og tilrejsende gæster til Handbjerg Marina og Limfjordsområdet. Festivalen kombinerer naturoplevelser, gastronomi og international stemning i én sammenhængende oplevelsesramme – og giver områdets turismeaktører en oplagt anledning til at aktivere nye målgrupper og forlænge sæsonen.

Derfor er festivalen vigtig for erhvervet:

  • Øget besøgstal og overnatninger i forbindelse med eventen – især fra kystnære feriehuse og campister.
  • Stærk visuel og digital profil med international appel, der styrker områdets brand.
  • Muligheder for mersalg og samarbejde med fx street food-udbydere, outdoor-aktører og lokale fødevareproducenter.
  • Plads til involvering fra turismeaktører via boder, partnerskaber eller aktiviteter.

Highlights:

  • Kajak, kano og SUP for hele familien
  • Helikopterlanding og oplevelsesture
  • Gratis smagsprøver på lokale fjordskaldyr
  • Livemusik og parafun-show
  • Spektakulært vand- og lysshow efter mørkets frembrud

Læs mere og se programmet her: Little Dubai Festival på Handbjerg Marina | Hook & Cook 2025

Krabbefestival – Lemvig Havn

📍 29.–30. august 2025

Krabbefestivalen i Lemvig er en stærk årlig tilbagevendende begivenhed, der sætter fokus på lokale fødevarer, sæsonens råvarer og maritim kultur i børnehøjde. Festivalen tiltrækker både børnefamilier og madentusiaster og skaber høj aktivitet på havnen og i bymidten over to dage.

Derfor er festivalen vigtig for erhvervet:

  • Tiltrækker flere tusinde gæster til Lemvig og omegn – med direkte effekt på handel og overnatning.
  • Understøtter områdets identitet som kulinarisk destination med maritimt særpræg.
  • Styrker netværk og tværgående samarbejder på tværs af detail, madaktører, oplevelser og kultur.
  • Skaber omtale og digital synlighed på både sociale medier og i pressen.

Highlights:

  • Gratis smagsprøver i vildmarks-camp med tipier og bål
  • Hook & Cook madworkshops og madscene
  • Markedsboder med kunsthåndværk og lokale specialiteter
  • Musik, krabbeaktiviteter og børneprogram
  • Festlig stemning og aktiv bymidte

Se hele programmet her: Krabbefestival i Lemvig | Hook & Cook