
Få Jeres oplevelser med i efterårskampagnen – deltag i vores Guide Danmark online kurser
Efteråret ved Nordvestkysten er noget helt særligt. Farverne skifter, naturen inviterer til fordybelse, og gæster søger netop dét – nærvær, hygge og autentiske oplevelser. Netop derfor er det afgørende, at jeres lokale begivenheder og aktiviteter bliver synlige dér, hvor gæsterne leder efter dem.
Hos VisitNordvestkysten kører vi i uge 41 og 42 en omfattende efterårskampagne, hvor vi målretter annoncering på tværs af Facebook, Instagram, Google Ads og YouTube. Kampagnen trækker al sit indhold direkte fra GuideDanmark (GDK) – det fælles oplevelsesunivers, som danner grundlag for alt indhold på vores hjemmeside og i annonceringen.
📣 Derfor: Få jeres begivenheder ind i GuideDanmark – og lær hvordan på vores onlinekurser
Vi afholder gratis, online GuideDanmark-kurser én gang om måneden, hvor I som aktører bliver klædt på til selv at oprette og opdatere jeres begivenheder og oplevelser i GDK. Så hvis du endnu ikke har været på kurset, så er dette dit tegn til at tilmelde dig det næste.
På kurset lærer I blandt andet:
- Hvordan I opretter begivenheder og aktiviteter korrekt
- Hvad der skal til for at gøre jeres indhold attraktivt og søgbart
- Hvordan I sikrer, at jeres events bliver vist på www.visitnordvestkysten.dk
- Hvordan jeres indhold bliver trukket ind i aktuelle kampagner – fx efterårskampagnen
Når jeres begivenheder først er i GDK, er der kort vej til både synlighed og flere gæster.
Efterårskampagnen – en oplagt mulighed for eksponering
Efterspørgslen i efterårsferien er høj, og vores søgeordsanalyse viser, at gæster især leder efter:
- 🍁 Familievenlige aktiviteter i naturen
- 🎭 Lokale events og kulturoplevelser
- 🌿 Stilhed, gåture og cykling
- 🔥 Hygge, autentisk stemning og god mad
Deadline for at få jeres oplevelser med i kampagnen er 22. september 2025.
🔗 Kom godt i gang – og tilmeld jer næste kursus på Visit Nordvestkysten