VisitNordvestkysten
Nyheder

28. apr. 2026

Chatbot skal gøre adgangen til værdifuld viden for turismeerhvervet lettere

Med AI-chatbotten Vigga har VisitNordvestkysten lanceret en ny digital forretningsudvikler, der skal gøre det lettere for turismeaktører og samarbejdspartnere at finde analyser, rapporter, kurser og relevant sparring. 

Lift off Klitrosen
Foto: VisitNordvestkysten

Hurtigere adgang til viden, overblik og lokal sparring

Hos VisitNordvestkysten har vi lanceret vores chatbot "Vigga" som et nyt digitalt værktøj målrettet erhvervet. Hvor "Vester" er udviklet til gæsterne på hjemmesiden, er "Vigga" skabt til dig som turismeaktører, kommuner og øvrige samarbejdspartnere, der har brug for hurtigere adgang til viden, overblik og relevant sparring.

Chatbotten skal hjælpe dig med at finde analyser, rapporter, aktuelle kurser og relevant viden med afsæt i VisitNordvestkystens eget materiale og den lokale forankring i vores fem kommuner. Samtidig skal løsningen gøre det lettere at tage næste skridt, når behovet går fra information til konkret dialog med en af de lokale forretningsudviklere, der kender områdets aktører, muligheder og behov.

Find din lokale forretningsudvikler her

Digital adgang med lokal forankring

Chatbotten står samtidig på skuldrene af noget, der allerede er stærkt forankret lokalt. VisitNordvestkystens strategi lægger vægt på meningsfulde fællesskaber, netværksgrupper, workshops og 1:1-møder, hvor input og behov fra erhvervet skal omsættes til handling, der gavner både den enkelte aktør og fællesskabet som helhed.

Chatbotten er derfor en ny digital indgang til viden og overblik, men bygger videre på den lokale tilstedeværelse, hvor hver kommune allerede har sin egen forretningsudvikler med kendskab til områdets aktører, muligheder og behov.

Simon og Emilie Lyspunktet
Foto: VisitNordvestkysten
Lift Off 2026
Foto: VisitNordvestkysten
Vores opgave er at gøre det lettere at drive og udvikle turismeforretninger på Nordvestkysten. Derfor har vi lanceret VIGGA – vores digital sparringspartner, der hjælper erhvervet med at finde svar, muligheder og næste skridt, når det passer ind i deres virkelighed - præcis når de har brug for det.Mai Manaa

Udviklingschef

Slice of Life Løkken
Foto: VisitNordvestkysten

Læs også: Nyt websitedesign og AI-chatbot styrker den digitale gæsterejse

Den nye gæsteundersøgelse ved Vestkysten viser, at 76 pct. af gæsterne finder inspiration gennem digitale medier. Med Vester får gæsterne nu en ny indgang til indholdet, men chatbotten står ikke alene. Den er en del af en bredere styrkelse af hjemmesiden, som for nylig har fået nyt design for at gøre det lettere for gæsterne at finde vej fra spørgsmål til inspiration og konkrete oplevelser.

Læs mere om det nye webdesign her

Bygget på intern data
Chatbotten tager udelukkende afsæt i VisitNordvestkystens eget materiale. Det betyder, at chatbotten hjælper dig videre i de analyser, rapporter, kursusmuligheder og tilbud, vi allerede stiller til rådighed for erhvervet. Målet er at gøre det lettere at finde det relevante og hurtigere komme videre til næste skridt.