
Fællesskab og fortælling skaber digital effekt: 1 ud af 100-kampagnen fordoblede trafikken til kampagnesitet
Mere end 11,8 millioner eksponeringer. Næsten 192.000 klik. Og en samlet trafik til kampagnesitet på over 72.000 – mere end dobbelt så meget som sidste år.
Det digitale aftryk fra pinsens eventperiode 1 ud af 100 2025 understreger potentialet i stærke fortællinger og lokalt engagement, når vi markedsfører Nordvestkysten som helårsdestination.
Strategisk storytelling forankret i fællesskabet
Bag de flotte resultater står et koordineret samarbejde mellem VisitNordvestkysten og lokale aktører i vores fem kommuner.
Med udgangspunkt i strategien "Et fællesskab, som slår alt", er kampagnen ikke blot et spørgsmål om synlighed, men et redskab til at styrke helårsturismen, den lokale identitet og samarbejdet på tværs af destinationen.

Foto:Morten Vaupell
Stærk digital interesse – også for det nye
Et særligt lyspunkt i årets kampagneperiode er den nyetablerede KYST Festival i Vorupør, som på trods af begrænset billedmateriale og en helt ny fortælling opnåede betydelig interesse digitalt. Både på sociale medier og websitet.
”Det bekræfter, at vi med en klar fortælling og en gennemtænkt kanalstrategi kan skabe digital synlighed – selv for nye initiativer uden stort indholdsbibliotek. Det kræver både kreativitet, tæt samarbejde og tillid til processen: At man kan opbygge interesse og efterspørgsel, før det første event overhovedet er afholdt,” fortæller Jonathan Nør Lassen, marketingkoordinator og ansvarlig for kampagneopsætning.

Foto:Morten Vaupell
Fakta: Kampagnens digitale aftryk i 2025
- 72.600 besøgende på 1 ud af 100-universet (2024: 33.600)
- 11.826.461 eksponeringer på Meta og Google
- 191.800 klik på annoncerne i kampagnen
Et strategisk greb til gavn for lokal turisme
Kampagnen er en del af VisitNordvestkystens indsats under paraplyen ”Fælles om flere oplevelser hele året rundt”, som har til formål at skabe trafik og interesse uden for højsæsonen og brede turismen ud over hele geografien og kalenderåret. Det digitale univers er ikke blot synlighed for synlighedens skyld – det fungerer som brobygger mellem gæstens interesse og den lokale aktørs oplevelsestilbud.
Ønsker du at høre mere om pinsens eventperiode 1 ud af 100 og mulighederne for at blive en del af næste års indsats, er du velkommen til at kontakte Chef for strategiske partnerskaber og sæsonudvidelse, Belinda Brix Bertelsen, på bbe@visitnordvestkysten.dk.

Marketingkoordinator