©  photo_by:

Vær med når Hjerl Hedes dyr får mad

Hjælp museets dyrepasser med at fodre dyrene deres livretter

Tag med museets dyrepasser på en spændende rundtur blandt Hjerl Hedes historiske husdyrracer.

I løbet af ca. 45 minutter går turen til fods forbi heste, køer, grise, får, geder, høns og gæs, mens dyrepasseren fortæller om dyrene og deres livretter.

Gederne er nysgerrige og legesyge, fårene har tyk uld, grise blæser bobler i mudderpølene, og de rolige fjordheste trækker heste- og bagervogne – alle dyr indgår aktivt i museets liv og arbejde. Studene hjælper med høsten, fårenes uld kartes og spindes, og til jul bliver grisene slagtet.

Oplevelsen er gratis med gyldig entrébillet. Kom senest 15 minutter før afgang.

Gå også selv på opdagelse på museet, hvor dyrene finder I i foldene, på marken og i staldene – en levende fortælling om livet på landet gennem tiden.