
Saunagus på Feriecenter Slettestrand
Afslut dagen med en behagelig omgang saunagus i Havbadehuset.
Kom og være med til saunagus i Slettestrand – her kan du slappe af, nyde varmen og få løsnet ømme muskler op i den store sauna.
I saunagus hælder man vand, som er blandet med æteriske olier, direkte på de varme sten i saunaovnen. Derved fordamper blandingen og spreder sig i rummet. Når gusmesteren svinger håndklædet, fyldes saunaen med dejlige dufte fra de æteriske olier, og tankerne transporteres tilbage til naturen. Gusmesteren sørger for en behagelig og hyggelig atmosfære i saunaen.
En sanselig oplevelse for både krop og sind!
Tilgængelighed
Havbadehuset er bygget med fuld tilgængelighed, så oplevelsen er også velegnet for kørestolsbrugere og lignende.
Praktisk info
Saunagus er ikke en fast del af aktiviterne på Feriecenter Slettestrand, men tilbydes løbende. Tilmelding er nødvendigt – se kommende datoer her.
Er I en større gruppe kan det bookes som privat arrangement – kontakt venligst feriecentret.