Rubjerg Knude-løbet 2026
Velkommen til Rubjerg Knude Løbet – en løbeoplevelse ud over det sædvanlige midt i den storslåede natur omkring Rubjerg Knude og Hundelev. Uanset om du er erfaren løber eller nybegynder, venter der dig en dag fyldt med naturskønne ruter, hyggeligt fællesskab og aktiviteter for hele familien.

Find vej
Hundelev Fælled
Vennebjergvej 16A
9480 Løkken
Rubjerg Knude Løbet – Hundelev By
Vi glæder os til at byde dig, din familie og dine venner velkommen til endnu en udgave af Rubjerg Knude Løbet!
Vi har mange års erfaring med at arrangere løbet og ved, hvad der skal til for at give jer en fantastisk dag.
Selvom vi ikke kan styre vejret, hvordan Knuden arter sig, eller din løbeform på dagen – så lover vi at sørge for, at alle andre rammer er i top. Med 65-70 frivillige hjælpere fordelt rundt i byen, på skolen, ved målområdet og ude i det smukke landskab, er vi godt rustet til at give jer en tryg og oplevelsesrig dag.
Mange af vores deltagere vender tilbage år efter år – og det er vi stolte af. Det må jo betyde, at vi gør noget rigtigt! Men vi vil også meget gerne byde nye ansigter velkommen, så I kan opleve, hvad vores lille by og løb har at tilbyde. Rubjerg Knude Løbet er måske et lille arrangement, arrangeret af et engageret lokalsamfund – men vi lover jer en oplevelse, der kan gå hen og blive vanedannende. :)
Ses vi i skoven?
Nyt i 2025:
-
Marathonruten ændres, så man ikke længere løber to identiske omgange.
-
Starttidspunkterne er justeret i forhold til tidligere år.
-
Walk-deltagere får nu faste starttider.
Havefest for alle.
Der bliver masser af hygge og aktiviteter hele dagen på Fælleden!
Rakkeby Spejderne arrangerer spejderaktiviteter og bager friske pandekager samt andre lækkerier. De står også klar med forplejning til løberne, når de kommer i mål.
Hundelev Beboerforening sørger for salg af øl, vand, is og pølser (betaling med MobilePay).
Kaffe og spejdernes pandekager er gratis!
Se mere på https://rubjergknudeloebet.dk/
Kontaktoplysninger
- Email: tofter@nordfiber.dk
- Phone: +45 27 25 81 99
Sidst opdateret af::VisitNordvestkysten, Løkkeninfo@visitnordvestkysten.dk





