©  Foto:

Odin Teatret

Odin Teatret blev grundlagt i 1964 i Norge, da Eugenio Barba, efter studier hos Jerzy Grotowski, sammen med en gruppe skuespilleraspiranter begyndte at udvikle en træning for skuespillere. Efter den første forestilling, Ornitofilene, etablerede Odin Teatret sig som Nordisk Teaterlaboratorium i Holstebro i 1966, inviteret af byrådet.

Gennem årene har Odin Teatret turneret i Europa, Asien, Mellemøsten, Syd- og Nordamerika, og erfaringerne herfra har været fundamentale for arbejdet og gruppens filosofi.

Hovedaktiviteterne er: Egne forestillinger, pædagogiske kurser, arbejds-demonstrationer, videreuddannelse, seminarer; ISTA, International School of Theatre Anthropology; CTLS, Centre for Theatre Laboratory Studies, i samarbejde med Aarhus Universitet, FARFA, et parallelt forestillings- og pædagogisk projekt; Odin Teatrets Forlag; Odin Teatret Film; Holstebro Festuge, nationale og internationale gæstespil, internationale symposier, teaterpædagogisk arbejde med skolebørn, udstillinger, koncerter mm.
 
Odin Teatret er støttet af Holstebro Kommune og Scenekunstudvalget.

Se www.odinteatret.dk for aktuelle forestillinger.

Følg os:

VisitNordvestkysten © 2024
Danish