Grøn oplevelse
©  Foto:

Kornets Hus i Hjørring

Besøg Kornets Hus og dyk ned i kornets forunderlige verden. Her mellem mark og himmel er der både tid og rum til at udforske, nyde og lære i unikke arkitektoniske rammer med udsigt til kornet på marken.

 

I Kornets Hus har vi oplevelser for alle. Smag på kornet i vores café, tag familien med til bagehygge i bageværkstedet eller lær alt om surdej på et af vores bagekurser. Du kan også gå på opdagelse i kornets historie i udstillingen, male dit eget mel på en ægte stenkværn eller gå en tur i Kornets Have, hvor et væld af kornsorter gror blandt smukke blomster med højt til himlen i det vendsysselske kulturlandskab.

Kornets Hus er tegnet af norske Reiulf Ramstad Arkitekter, og husets enestående arkitektur er et besøg værd i sig selv. Kom indenfor og oplev, hvordan huset både rammesætter og spejler de velkendte kornmarker og bidrager til hele fortællingen om korn.

Åbent for besøgende 

Lør - søn: kl. 10 - 15
Skoleferier: Alle dage kl. 10 - 15

Øvrige dage efter aftale.

Entré

Voksne: 60 kr. Børn tom. 12 år: Gratis

Book din billet på www.kornetshus.dk

Følg os:

Andre sider

VisitNordvestkysten © 2025
Danish