Gå til indhold
©  Foto:

Keramikkursus - åbent værksted

Åbent værkstedskursus i uge 39 og 45

Mangler du sparring i din proces eller har du brug for kursus i håndværksmæssige teknikker, der tager udgangspunkt i lige der, hvor du er, uanset om du er nybegynder eller øvet, så er dette kursus måske lige noget for dig. De åbne værkstedskurser er til dig, der ønsker at fordybe dig i leret sammen med andre. Du kan være med til at præge indholdet i undervisningen, så det passer til din proces. Det er i høj grad op til den enkelte kursist at arbejde med netop det, man har lyst til. Der holdes forskellige daglige oplæg med udgangspunkt i kursisternes ønsker, suppleret med personlig sparring og masser af tid til at eksperimentere og arbejde, både enkeltvis og i små hold. Vi tilpasser indholdet efter kursisternes individuelle ønsker og erfaringsniveau. 

Kurset starter søndag eftermiddag kl. 14 med introduktion, mens der er afslutning fredag til middag, hvor vi evaluerer og rydder op. Du kan deltage både hele ugen eller et par dage - ring på tlf. 51 22 16 11 for at høre nærmere. Du skal være forberedt på intensive dage mandag, tirsdag og torsdag for at nå i mål med dine ting. Dorte Visby er underviser på kurset.

Pris for deltagelse i kurset:

2 dage kr. 1.600,-

5 dage + intro om søndagen kr. 3.500,-

Prisen er inkl. morgenmad kl. 9.00 og frokost kl. 12.00 i folkestuen på Mårupgård. 

Materialer afregnes særskilt med 30 kr. pr. kilo ler inkl. glasur og brænding. 

Tilmeldinger og spørgsmål kan henvendes til mail: gallerivisby@gmail.com eller på tlf: 51 22 16 11.

 

Følg os:

VisitNordvestkysten © 2022
Danish