©  Foto:

INDVIELSE AF NY HJERTESTI VED NØRRE VOSBORG

Tag med til en festlig og aktiv formiddag, søndag den 19. april 2026 kl. 10.00, når vi indvier den nye Hjertesti ved Nørre Vosborg.

Sammen med Hjerteforeningen Holstebro inviterer vi til en fælles gåtur på den smukke rute omkring herregården. Turen er ca. 4,3 km og fører jer gennem skovområder, langs Storåen og gennem de åbne vådområder – en varieret naturoplevelse i rolige og historiske omgivelser.

Den nye Hjertesti er etableret i samarbejde mellem Nørre Vosborg og Hjerteforeningen Holstebro og skal fremme bevægelse, fællesskab og gode oplevelser i naturen.

Program
Velkomst ved Jens Peder Toft, formand for Hjerteforeningen Holstebro
Information ved Marie Lilholt, daglig leder af Fonden Nørre Vosborg
Åbningstale ved Bibi Mundbjerg, formand for Kultur- og Fritidsudvalget
Herefter fælles gåtur på Hjertestien (ca. 4,3 km)

Efter gåturen er der vand og kransekage til de første 150 deltagere – venligt sponsoreret af Dagli’Brugsen Vemb og Bageriet Max i Holstebro.

Praktisk
Alle er velkomne – tilmelding er ikke nødvendig
Husk solidt fodtøj og påklædning efter vejret
Turen er ikke egnet for kørestolsbrugere eller gangbesværede