©  Foto:

Hune By Night

Mandag i uge 29 inviterer Hune traditionen tro til Hune By Night – en hel dag med gode tilbud, madboder, underholdning og aktiviteter for hele familien.

Butikkerne holder åbent til langt ud på aftenen med tilbud og aktiviteter, og hele byen vil sitre af liv, dækstøj og sommerstemning. Det er Hunes erhvervsdrivende og Erhvervsforeningen Destination Blokhus, der sammen inviterer til sommerens By Night.

Der skal fart på

I år har Hune By Night fart i blodet. Du kan kaste dig ud i racerverdenen med en racersimulator eller beundre en ægte racerbil og veterankøretøjer. Programmet byder på alt fra speedway og brandbiler til musik, hoppeborge og smagsprøver.

Er man til de rolige hestekræfter, kan man tage en tur i hestevogn, hilse på brandfolkene, når Falck Pandrup stiller op med en brandbil, eller besøge de mange forskellige udstillinger af biler rundt omkring i byen.

Skal der flere hestekræfter til, og vil man gerne have pulsen op, er det muligt at prøve kræfter med en racersimulator, hvor du kan se, hvor hurtigt du kan køre, afprøve en speedwaybane eller give den gas på hoppeborgene.

Rundt omkring i byen vil der være et hav af aktiviteter. Du kan bl.a. besøge glasworkshop, høre hyggelig musik, smage dig igennem forskellige smagsprøver, deltage i konkurrencer eller gå på opdagelse i havets dyb.

Hune holder tempoet hele ugen

Selvom Hune By Night kulminerer mandag den 14. juli, er der hele ugen masser at opleve i og omkring Hune. Men én dag er bare ikke nok – derfor vil der også være aktiviteter resten af ugen.

Programmet er spækket med masser af livemusik, lige fra The Powls, Martin Kanstrup og Jens Varmløse til Elvis og jazzmusik. Udover musik vil der også være workshops, hvor du bl.a. kan lave lys og papirfly.

Der er lagt op til et fantastisk Hune By Night og en dejlig uge i byen. Nogle aktiviteter kræver billet, men mange er gratis eller til en lav pris. Kom og oplev den fantastiske stemning, når Hune sætter farten op og inviterer hele familien til en uge i oplevelsernes tegn.

Se programmet her

Følg os:

Andre sider

VisitNordvestkysten © 2025
Danish