
Havhekseløbet 2025
Mandag den 13. Oktober 2025 går de onde havhekse i land i Blokhus og forsøger at kaste en mørk forbandelse over byen – evigt mørke og havgus truer.
Men I kan være med til at redde Blokhus! For at ophæve forbandelsen skal deltagerne finde bogstaver på poster rundt omkring i byen og samle dem til ét magisk ord. Pas på – de onde havhekse gemmer sig på ruten og kan dukke op, når man mindst venter det…
I forbindelse med løbet ristes der skumfiduser over bål på Blokhus Torv. Derudover kan I i teltet lave smukke og lidt uhyggelige Halloween-sten, eller en dekorativ lanterne til terrassen. Begge aktiviteter har en lille brugerbetaling.
Glæd jer til en (u)hyggelig aften, hvor hele familien sammen skal løse spændende opgaver og bruge alle sanser.
- Tidspunkt: Mellem kl. 17.30- 20.30 (sidste start kl 20.00)
- Gennemførsel: Ca. 1 time alt efter tempo
- Pris: 45 kr. pr. deltager (børn og voksne – ingen medfølgende på ruten uden billet)
- Alder: Opgaveløbet er for alle aldre
- Start: Kort med poster udleveres på Blokhus Torv
- Billet: Kan kun købes online – begrænsede pladser
- Præmie: Alle deltagere får en gevinst ved mål
- Terræn: Der kan forekomme trapper og let kuperet terræn
Der kan være kø ved start, så kom gerne lidt senere, hvis I vil undgå ventetid.
NB: Billetter returneres ikke- ved aflyst arrangement refunderes hele beløbet!
Tag familien med og oplev Blokhus på en helt ny (og lidt uhyggelig) måde – hvis I tør!