Christina fra Stædet

Stolt.Vestpå. Christina har skabt nye rammer for missionshuset i Bøvlingbjerg

4.12.2025
Forfatter: Sara Stubkjær Pedersen
Foto: Christina Serup Hove

STÆDET: Et gammelt missionshus, en ny drøm – og et sted, der skaber kulturelt liv i Bøvling. 
 

I et tidligere missionshus midt i Bøvling har Christina Serup Hove siden 2024 skabt 
Stædet – et Vestjysk Kultursted. Her drømmer hun om at cementere området som Vestjyllands nye stand-up-scene – et sted hvor både spirende talenter og etablerede komikere kan få publikum til at slippe latteren løs i intime rammer.
Men Stædet er mere end comedy. Her er også koncerter, smagninger, foredrag, Ladies’ Lounge og masser af nærværende kultur på vestjysk manér. Da idéen om at blive selvstændig endelig tog form, var det ikke en langsigtet plan, der satte retningen – men et hus med historie.

"At jeg skulle ende lige her, er faktisk lidt af en tilfældighed. Huset kom til salg netop som jeg gik og søgte efter min næste retning. Med muligheden fulgte også en gammel drøm om at blive iværksætter og selvstændig. Pludselig gav det hele mening." Christina Serup Hove

Christina fra Stædet

Foto:Christina Serup Hove

Et hus bygget til fællesskab – nu med nyt liv

Missionshuset fra 1953 har en helt særlig sjæl. Det var engang rammen om forsamlinger og fællesskab – og nu får det lov at være det igen, bare i en ny form. "Charme er nok det bedst beskrivende ord- De originale gulve og døre, de utraditionelle farver, kombinationen af gamle kaffestel og krystalglas med et moderne nordisk udtryk – det giver en perfekt blanding af retro og nyt." - Christina Serup Hove
 

På hvilken måde ser du, at VisitNordvestkysten kan støtte dig og din virksomhed? 

For små aktører kan det være en jungle at finde ud af, hvor man skal lægge sin energi. Her har VisitNordvestkysten været en virkelig god sparringspartner.

"De tilbyder kick-off og temadage, som virkelig er værdifulde. 
Det giver netværk, overblik over årets kampagner og indblik i, hvad der er relevant at deltage i. Og så er deres eksponering på forskellige kanaler en stor hjælp." - Christina 

Christina fra Stædet

Foto:Christina Serup Hove

Hvilke steder anbefaler du gæster at tage hen i området?

Christina fra Stædet

Foto:Christina Serup Hove

En overraskende rejse

Vejen mod at blive selvstændig har været fuld af både læring, bump og aha-oplevelser.

"Det har overrasket mig, hvor langt der kan være fra interesse til faktisk deltagelse i et arrangement," fortæller hun.

"...Men den lokale opbakning har været overvældende. Folk ønsker virkelig, at Stædet er aktivt – at der sker noget i byen, og at flere udefra får øje på, at her er der både liv og potentiale." Christina Serup Hove

Læs meget mere om Stædet her
Her kan du blandt andet læse, at man også kan bo på Stædet: 
På Stædet har vi en helt nyetableret lejlighed på 1. sal. Den fungerer som backstageroom, for vores optrædende kunstnere, og lejes ud alle andre dag a la Bed’n’breakfast.

og følg også Facebook her og Instagram her

Adresse: 
Møllevænget 11, 7650 Bøvlingbjerg

Sara Stubkjær Pedersen
Projektkoordinator

Projektkoordinator

sape@visitnordvestkysten.dk