©  Foto:

Våbenhulen fra anden verdenskrig i Rydhave Skov

Hulen i Rydhave Skov blev gravet i 1944 af en lokal gruppe modstandsfolk fra Struer, Vinderup og omegn.

Modstandsbevægelsen havde brug for et godt sted at gemme de våben og materiel, som englænderne var begyndt at flyve til Danmark og kaste ned udvalgte steder.

Våbenhulen blev brugt som opbevaringsdepot. Her blev materiellet pakket om og sendt videre med tog eller bil til modstandsbevægelsen andre steder i landet.

Hulen var ca. 3 x 7 meter. Loftet blev dækket med træstammer og tagpap dækket med jord og træer. I bunden var der brædder. Hulen blev oplyst med bilbatterier op bilpærer. 10 nedkastninger med våben og sprængstoffer blev pakket om og sendt videre herfra.

Efter i mange år at have stået ubenyttet hen blev Våbenhulen retableret og genindviet i 1987 af Jens Toldstrup, chef for alle nedkastninger i Jylland.

I 2008 blev der opsat en mindesten ved Våbenhulen på foranledning af Toldstrupgruppen fra Skive for modstandskampen og for Rydhavegruppen.

Læs mere om Minder fra besættelsestiden fra Vinderup/Ryde-gruppen

Den 4. maj - markering af årsdagen for Danmarks befrielse
Repræsentanter fra Hjemmeværnet, lokale borgere og andre interesserede markerer hvert år årsdagen for Danmarks befrielse ved at samles om aftenen ved mindestenen ved Våbenhulen i Rydhave Skov med kransenedlægelse, fællessang og taler. 

Rydhave Slot, der nu er eftrskole, markerer dagen ved at sætte levende lys i alle vinduer.

Følg os:

VisitNordvestkysten © 2024
Danish