Grøn oplevelse
©  Foto:

Sydthy Svømmebad

Tag familie og venner med til sjov og hygge i Sydthy Svømmebad i Hurup.

Vi har noget for alle aldersgrupper fra børnebassin, varmtvandsbassin, fælles sauna, romersk bad, grottebassin, regnvandshule og strandbredsbassin.

Sydthy Svømmebad er desuden handicapvenligt med separate omklædningsrum og lift.

Sydthy Svømmebad har en stor svømmesal med 25 m bassin med 1 meter og 3 meter vipper, vandrutsjebane på 55 meter, børne/øvebassin med en lille rutsjebane og masser af badedyr. Varmtvandsbassinet har luft og massagedyser.

Strandbredsbassinet har mange børneaktiviteter. Grottebassinet har blandt andet troperegn.

Slap af på vores promenadedæk med borde, stole og solvogne. Eller tag solbad på den store udendørs solterrasse.

I caféen kan du købe kaffe, te, sodavand og pølser.

 

Den Grønne Nøgle

Sydthy Svømmebad er stolt over at have miljøcertifikatet DEN GRØNNE NØGLE - et bevis for at hygiejnen og miljøbevidstheden er helt i top.

 

Følg os:

VisitNordvestkysten © 2024
Danish