©  Foto:

Særudstilling: Hans Lynge – Lidenskab skal der til!

Oplev den afdøde multikunstner Hans Lynges værker i denne unikke særudstilling på Museet for Religiøs Kunst før værkerne forlader Danmark.

Udstillingsperiode: 22. juni – 14. december 2025

Udstillingen viser en stor del af den grønlandske kunstner Hans Lynges (1906-1988) malerier, skulpturer og grafiske værker. Mange af disse værker vil snart forlade Danmark for at indgå i et kommende nationalgalleri i Grønland, men inden da kan de opleves i Lemvig. Lynge engagerede sig i politik, teater og kunst. I 1960’ernefandt han sin unikke stil, der kombinerer natur, menneske og myte med humor og farver.

I Lynges billedverden møder man både den storslåede grønlandske natur, menneskene og ikke mindst figurerne fra de grønlandske sagn og myter. For at forstå sig selv som grønlænder, mente han, at man måtte kende sin egen baggrund i bred forstand – fra de gamle sagn og myter til Hans Egedes ankomst og op til i dag. Det grønlandske landskab, de grønlandske fortællinger, den kristne tro og mennesket smelter sammen til ét i Lynges værker.

På trods af Lynges tilsyneladende tilbageskuende motiver fra grønlandsk mytologi, havde værkerne for Lynge et fremtidigt sigte i forhold til en styrkelse af den grønlandske identitet og nationalfølelse. Lynge havde også bånd til Vestjylland gennem kunstneren Bodil Kaalund, sommerhus i Husby og ikke mindst, hans engagement i det grønlandske teater Tuukkaq.

Følg os:

Andre sider

VisitNordvestkysten © 2025
Danish