©  Foto:

Musik i sommerlandet - KATO // MD Duo

Erhvervsforeningen Destination Blokhus inviterer til en sommer med masser af sprøde musikalske oplevelser på Danmarks måske smukkeste friluftsscene.

Torsdag den 17. juli rammer stemningen på Blokhus Torv kogepunktet, når selveste KATO løfter gulvet til sommerens populære torsdagskoncert i Blokhus.

17. juli: KATO // Opvarmning: MD Duo

KATO er ubetinget en af Danmarks mest kendte DJs, berømt for sine mange hits, der har fyldt klubber og festivaler i årevis. Der bliver rig mulighed for at slå sig løs til megahits som ”Hey Shorty”, ”Sjus” og ”Turn The Lights On”, når KATO indtager scenen med sit karakteristiske energiniveau og feststemning. Hans shows er kendt for højt tempo, masser af crowdkontakt og en konstant strøm af hits, der samler både unge og voksne på dansegulvet.

Før KATO går på scenen, varmer MD Duo op med deres særlige blanding af dansktop og humor. De to unge thyboer har på rekordtid opnået kultstatus og spiller både egne numre som ”Gi’ mig fri til middag” og velkendte klassikere, der rammer lige ned i den danske sangskat. Med charme, thybomål og god energi sætter de gang i festen fra første tone og skaber en hyggelig og uhøjtidelig stemning, hvor alle kan være med. Har man ikke tidligere oplevet MD Duo, har man virkelig en oplevelse til gode.

Programoversigt:

3. juli: Bellami & Lune Carlsen // Opvarmning: FesterKester
10. juli: Die Herren // Opvarmning: Johnny The Blues
17. juli: KATO // Opvarmning: MD Duo
24. juli: Halberg & Friends // Opvarmning: Romhandleren
31. juli: Sømændene // Opvarmning: Romhandleren

Tak til...

Arrangør Erhvervsforeningen Destination Blokhus takker det lokale erhvervsliv, Sparekassen Danmark Fonden Hvetbo, Feriepartner Oplevelsespulje, Sol og Strand Puljen, Norlys Vækstpulje, Blokhus Grundejerforening, Jammerbugt Kommune og det uundværlige frivilligkorps Team Blokhus, som igen i år står klar ved hanerne og rundt på koncertpladsen under alle koncerter.

 

Følg os:

Andre sider

VisitNordvestkysten © 2025
Danish