©  Foto:

Musik i sommerlandet - Bellami & Lune Carlsen // FesterKester

Erhvervsforeningen Destination Blokhus inviterer til en sommer med masser af sprøde musikalske oplevelser på Danmarks måske smukkeste friluftsscene.

Der er dømt nostalgi og syng-med-stemning, når Lune Carlsen og Bellami åbner sommerens torsdagskoncerter i Blokhus den 3. juli.

Årets koncertrække skydes i gang med et brag af en aften fyldt med fællessang og nostalgi, når Bellami med Lune Carlsen i front indtager scenen. Lune Carlsen er landskendt for sin stemme og optræden, der ligger utroligt tæt op ad den folkekære Kim Larsen. Med stor respekt for originalen leverer han en varm og nærværende koncert, hvor publikum kan synge med på klassikere som ”Papirsklip”, ”Midt om natten” og ”Om lidt”. Det bliver en musikalsk rejse gennem Gasolin’ og Larsens solo-år, pakket ind i ægte spilleglæde og kærlighed til de danske tekster.

Opvarmningen står FesterKester for – og her er der garanti for god energi fra start. Med et repertoire fyldt med festlige coverhits og et glimt i øjet, får de hurtigt publikum i gang.

Programoversigt:
3. juli: Bellami & Lune Carlsen // Opvarmning: FesterKester
10. juli: Die Herren // Opvarmning: Johnny The Blues
17. juli: KATO // Opvarmning: MD Duo
24. juli: Halberg & Friends // Opvarmning: Romhandleren
31. juli: Sømændene // Opvarmning: Romhandleren

Tak til...

Arrangør Erhvervsforeningen Destination Blokhus takker det lokale erhvervsliv, Sparekassen Danmark Fonden Hvetbo, Feriepartner Oplevelsespulje, Sol og Strand Puljen, Norlys Vækstpulje, Blokhus Grundejerforening, Jammerbugt Kommune og det uundværlige frivilligkorps Team Blokhus, som igen i år står klar ved hanerne og rundt på koncertpladsen under alle koncerter.

Følg os:

Andre sider

VisitNordvestkysten © 2025
Danish