©  Foto:

Maries Hus, Holstebro

Lej et hus med overnatning for fire personer i centrum af Holstebro.

Huset ligger tæt på de hyggelige gågader med over 200 spændende specialbutikker, caféer og restauranter.

Musikteatret Holstebro og Big Bio ligger også i gåafstand. 

 

 

Maries Hus i hjertet af Holstebro er en super hyggelig overnatningsmulighed. 

Kun få hundrede meter fra Holstebro centrum med spændende gågader, der bugner af butikker, gode cafeer, restauranter og et stort Musikteater finder du denne hyggelig bolig, hvor du råder over alle faciliteter, som et stort køkken med spiseplads, lækkert badeværelse med brus og spa, hyggelig stue, soveværelse med dobbeltseng og værelse med dobbelt sovesofa.  

Huset er fra 1939 og ser noget usædvanligt ud. Historien lyder da også, at huset er bygget lidt i ”protest”, fordi man sagde, at ejeren, ”Naur-Poulsen”, ikke kunne bygge noget som helst på den meget smalle grund, der især består af en skrænt. Huset er derfor bygget i 4 forskudte plan fra 2 trin under fortovsniveau med køkken til 3. niveau med soveværelset. For at kunne være på grunden er huset meget smalt i den ene ende og noget bredere i den anden. Alt i alt en meget charmerende og hyggelig bolig. 

I tidens løb har der været skrædderi, fotoatelier og i dag ejendomsmægler i huset. Under krigen holdt KFUM til i huset, efter de blev fordrevet af nazisterne fra deres normale lokaler. 

Du kan leje huset i en kortere eller længere periode. Området byder på flere gode golfbaner, masser af kulturtilbud, badeland i byen, Vesterhavet 40 km væk og i det hele taget masser af ferie- og fritidsaktiviteter. 

Prøv et ophold i Maries Hus – der er gode chancer for, at du vil føle dig godt tilpas! 

 

Faciliteter:

Vaskemaskine og tørretumbler

Gratis WIFI

P- plads ved lejligheden

Tv og radio

Ovn, kogeplader, køle/fryseskab

Egen indgang

Nøgleboks med kode

Følg os:

VisitNordvestkysten © 2024
Danish