©  Foto:

Lydværket BETONKADAVER

Få en stemningsfuld ludoplevelse mellem høfte 53 og 54

På stranden syd for Thyborøn kan du finde en række QR-koder. De sidder på bunkerne mellem høfde 53 og 54. Bag hver kode gemmer sig et lille lokalt lydbillede om livet som det er netop her.

Du kan opleve lokale stemmer, der fortæller om livet i Thyborøn og bunkerlyrik skabt af digter Mads Mygind. Du står overfor den store verden og de store spørgsmål. Her er du et lille menneske i den store natur.

Her ligger de store bunkere, som efterladte betonkadavere i sandet uden nogen intention om nogensinde at flytte sig. Til gengæld er der så meget andet, der flytter sig: menneskene - sandet - havet - og måske dig?

Lydbillederne er skabt af Teater Fluks i forbindelse med vandringsforestillingen BETONKADAVER. Tag mobiltelefon og høretelefoner med og gå på opdagelse på stranden.

 

Lydværket BETONKADAVER forløber til og med 2025.

Følg os:

VisitNordvestkysten © 2024
Danish