Gå til indhold
©  Foto:

Lemvig Flyveplads - tidligere kaldet Rom Flyveplads

Rom Flyveplads er ejet af Lemvig Kommune og har koden EKLV.

Pladsen administreres af Lemvig Svæveflyveklub.

Parkering af fly foregår fortrinsvis på græsområde syd for asfaltvejen ved hangaren. Der er ingen landingsafgift.

Lige nord for flyvepladsområdet ligger Vestjysk Friluftscenter, hvor der blandt andet er mulighed for paintball og rappelling.

På Lemvig Flyveplads afholdes det årlige "Lemvig Marked og Dyrskue".

Historien bag Rom Flyveplads 
Ganske kort tid efter tyskernes besættelse af Danmark påbegyndte besættelsesmagten etableringen af Rom flyveplads, som skulle fungere som reserveflyveplads og reservedelslager til vedligeholdelse af fly. Flyvepladsen fik benævnelsen FLUGSTÜTZPUNKT Kdo.3/II ROM. Snart skød landingsbaner, depoter, barakker, garager og hangarer op. Du kan stadig se for eksempel maskingevær- og mandskabsbunkere på flyvepladsen.

Vest for flyvepladsen ligger Hospitalsbunkeren fra 1943-44. Her er 21 rum fordelt på 2 etager. Hospitalet har aldrig være i funktion, da den kun beregnet til at skulle tages i brug i forbindelse med kamphandlinger.

Flygtningelejren i Rom
Flyvepladsområdet blev efter krigen omdannet til tysk flygtningelejr. Fra 1945-48 husede lejren over 9.000 flygtninge, hovedsagelig kvinder og børn fra Østpreussen. På p-pladsen ved Hospitalsbunkeren er opsat plancher, som på dansk og tysk fortæller om Rom Flyveplads og Romlejren.

Download folderen Vandrerute Rom Flyveplads.

Læs mere om flyvepladsens historie.

Følg os:

VisitNordvestkysten © 2022
Danish