
© Foto:
Koncert med Ringkøbing Big Band
Ringkøbing Big Band gæster Blokhus med klassiske swingtoner
Søndag den 18. maj kl. 12–14 får Blokhus besøg af det velrenommerede Ringkøbing Big Band, der byder på to timers levende musik på Torvet.
Orkesteret blev stiftet i 1974 af trompetisten Flemming Nordenhof, som i dag fungerer som dirigent. Bandet markerede i sommeren 2024 sit 50-års jubilæum og består af 25 musikere fra hele Midt- og Vestjylland.
På repertoiret er både klassikere fra bigband-æraen med navne som Glenn Miller, Ella Fitzgerald og Frank Sinatra, moderne arrangementer fra Michael Bublé og dansevenlige hits fra Earth, Wind & Fire.
Koncerten er sponsoreret af Spar Blokhus og er gratis for publikum.