
© Foto:
KALAS - Holstebros Største Børnefest
Er I klar til at lege, spille, danse og synge med? Der er gratis shows med Hr. Skæg og Børste - og et hav af aktiviteter for hele familie i Holstebro Lystanlæg.
Besøg Holstebro søndag 31. august 2025 kl. 10-15, når "KALAS" sætter lystanlægget på den anden ende med 50 sjove indslag og aktiviteter.
Børn og voksne kan feste og synge med på Hr. Skægs sange i et helt nyt show, der involverer publikum og gør dagen til en mindeværdig, sjov og lærerig oplevelse.
Pindsvinet Børste inviterer indenfor i hulen til sang, leg og sjov. Sammen skal vi synge nogle af de mest elskede sange fra Minisjang, lave fagter og bevæge os til musikken.
KALAS er børnenes kulturfest. Udover at synge med Hr. Skæg og ha’ det sjovt med Børste, kan du møde Holstebros kulturliv i børnehøjde.
I kan opleve og prøve en masse sjove aktiviteter med musik, sang, dans, teater, bevægelse, leg, kreativitetnaturformidling og udstilling af store maskiner.
Det hele er gratis.
På Friluftsscenen og rundt omkring i lystanlægget er der fem oplevelseszoner:
- ShowKALAS
- MaskinKALAS
- KulturKALAS
- SportsKALAS
- NaturKALAS
Tag madpakker med og hyg jer i picnic-området på græsplænen eller køb jeres forfriskninger i madboderne.