©  Foto:

Jesu Hånd, Livets Kilde og Odins Øje

Bjørn Nørgaard står bag de tre kunstcirkler Jesu Hånd, Livets Kilde og Odins Øje i gågaden Nørregade i Holstebro. De er alle udformet som cirkelrunde belæginger i farvet granit med en figur af rustfrit stål i midten. Jesu Hånd med naglemærket, der symboliserer loven. Livets Kilde med Vulva - kvindens kønsorgan og livets kilde. Odins Øje - Odin havde kun ét øje. Det andet havde han ofret i Mimers brønd for at opnå visdom.

Bjørn Nørgaard står bag de tre kunstneriske udsmykninger i gågaden Nørregade i Holstebro. De er alle udformet som cirkelrunde belægninger i farvet granit med en figur af rustfrit stål i midten.

Jesu Hånd

Hånden med naglemærket, der symboliserer loven, ligger i midten. Hånden er omgivet af syv koncentriske cirkler, der symboliserer det fuldkomne og guddommelige. I de to inderste cirkler danner stenene en kompasrose, der viser, at hånden peger mod nord. Verdenshjørnerne er noget, vi kan orientere os efter. På samme måde er loven - og det guddommelige - pejlemærker for vores fælles og personlige liv.


Livets Kilde

I midten ligger Vulva - kvindens kønsorgan og livets kilde. Ud fra den stråler bølger i alle retninger. Vævet ind i bølgeternene er der en spiral - et gammelt symbol for frugtbarhed, liv og død og årstidernes skiften.


Odins Øje

Den øverste gud i den nordiske mytologi, Odin, havde kun ét øje. Det andet havde han ofret i Mimers brønd for at opnå visdom. Øjet ligger i midten, og stenene i belægningen er firkanter. Alt i verden kan beskrives ved hjælp af tallet fire - de fire verdenshjørner, de fire elementer, de fire temperamenter osv.

12 Himmelstiger for enden af gågadens nordlige ende og Borgerne fra Holstebro er også eksempler på Bjørn Nørgaards kunstværker i Holstebro.

Du kan komme med på en gratis byvandring til kunsten i Holstebro om onsdagen kl. 11.00 i juli og august. De guidede ture starter fra Kvinde på Kærre af Alberto Giacometti foran Det Gamle Rådhus.

Følg os:

VisitNordvestkysten © 2024
Danish