
Hook & Cook Hirtshals den 30. august 2025
Oplev Sebastian Klein og hans sjove fiskeskole
Kom med til en fisk-tastisk dag, hvor du kan lære en masse om Nordsøens fisk - på den sjove måde!
Saml de syv fiskemærker og lær samtidig masser om fisk, hav, bæredygtighed og sikkerhed.
Vær med når Sebastian Klein lærer fra sig og samtidig underholder store og små.
Kl. 10 til ca. 10.30 ved Kulturstedet Moonshine
Oplev Sebastian Klein, når han fortæller om det spændende liv i vores hav
Tag herefter med på Sebastian Kleins sjove Fiskeskole på Vesthavnen i Hirtshals og besøg de syv aktivitetsstationer. Du får et flot bevis, når du samler nogle af eller alle syv fiskemærker:
- Pas på vores klode – Bliv klogere på klimaet og hvad du selv kan gøre for at hjælpe kloden. Aktør: Hjørring Kommunes Klimavogn
- Hjælpen ved kysten – Få kendskab til grundlæggende sikkerhed og førstehjælp, hvis der skulle ske en ulykke eller nogen har brug for hjælp på anden måde. Aktør: Mads Bruun, Surf & Natur
- Kokkeskolen – Få en praktisk introduktion til at tilberede fisk og lær om fiskeretter fra Hirtshals. Aktør: Nordsøen Fri Fagskole
- Fiskens magiske evner – Udforsk fiskens unikke biologi og lær om, hvad dens organer bruges til. Aktør: Nordsøen Oceanarium
- Lær at fiske - Undervisning i fiskeri fra Husmoderstranden. Bliv klogere på de mest basale fisketeknikker, fra at sætte madding på krogen til at kaste linen ud. Aktør: Nordsøen Oceanarium
- Sømærket – Tag på havnerundfart ombord på museumkutteren HG 159 "Johs. Hejlesen" og få en guidet tur i Hirtshals Havns bassiner. Hør om havnens tilblivelse og den hektiske hverdag i én af landets største havne.
- Kend din fisk med Sebastian Klein og North Sea College (Fiskeriskolen) – Kan du smage forskel på fiskene? Lær, se og hør også om livet i Nordsøen.
Familiefisketur med M/S Seagull ud for Hirtshals
Desuden er der mulighed for at komme med på en sjov fisketur for hele familien ud for Hirtshals. Lån af grej og masser af gode råd er inkluderet i prisen. Afgang fra Sydvestkajen kl. 07.30. Book den fire-timers tur med M/S Seagul HER
Kom til Hook & Cook i Hirtshals og vær med på en fisk-tastisk sjov og lærerig dag for hele familien.
Med forbehold for ændringer/aflysninger