Høstens Dag
En sjov og hyggelig markedsdag for hele familien. Kom til Løkken og oplev den stemningsfulde Høstens Dag på Markedspladsen, hvor vi fejrer efteråret med sjove aktiviteter og hygge for hele familien, der både vækker minder om gamle traditioner og skaber nye, dejlige oplevelser.

Duften af pandekager, der syder over bålet, blander sig med duften af kandiserede æbler. Lav jeres egne pandekager og prøv også de lækre s'mores på bålpladsen. Der kan også købes friskpresset æblemost så længe lager haves. Du er velkommen til at medbringe din egen flaske. Mosten sælges pr. liter.
Slip kreativiteten løs i kreahjørnet, hvor børnene kan fordybe sig i hyggelige efterårsprojekter. I år laver vi lygter til den mørke tid og et lille spil for alle aldre.
For de legeglade er der både en kæphestekonkurrence og sjove lege, hvor hele familien kan udfordre hinanden og grine sammen. Markedspladsens dejlige legeplads giver også mulighed for masser af sjov.
Igennem hele dagen kan I forkæle jer selv med rygende varm heksegryde, søde kandiserede æbler, lækker høstkage og varme hænderne på en dejlig kop kaffe fra bålet.
Det bliver en dag fyldt med hygge, sjov og nærvær og røde kinder til alle, perfekt for hele familien! Hvem ved, måske overrasker vi med andre hyggelige aktiviteter i løbet af dagen.
Program:
Kl. 11.00 – 15.00:
- Pandekager og skumfiduser over bål – bag pandekager og rist skumfiduser over åben ild.
- Æblepres – køb en pose æbler og være med til at lave din egen lækre æblemost.
- Gamle spil – udfordr mor og far i kryds og bolle, eller test balancen på gammeldags stylter.
- Bålkaffe – varm jer på en kop friskbrygget bålkaffe.
- Heksegryde – serveres rygende varm med en lækker rodfrugtmos.
- Kreahjørne – slip kreativiteten løs med sjove efterårskreationer.
- Gamle lege – dyst mod hinanden i bl.a. at gå på stylter eller løbe sækkevæddeløb og meget mere.
- Klap en kalv - kom helt tæt på de søde kalve
- Biavler Lasse Madsen - kommer med honning fra lokalområdet
- Veterantaktor - se en af de gamle traktorer fra Mellemmølle Landbrugsmuseum
Kl. 11.00 – 13.00:
- Kæphestekonkurrence – Sving jer op på kæphestene og galoper mod hinanden i en sjov konkurrence for alle aldre.
Dato: Torsdag d. 15 oktober 2026, kl. 11.00-15.00.
Sted: Markedspladsen i Løkken
Find derhen via google Maps lige her
Arrangementet er støttet af Feriepartners Oplevelsespulje. Arrangeret i et samarbejde mellem Beboerforeningen Markedspladsen og Løkken.dk.
Kontaktoplysninger
Faciliteter
- Gratis adgang
- For børn
Sidst opdateret af:VisitNordvestkysten, Løkkeninfo@visitnordvestkysten.dk



