©  Foto:

Fishing Guide Thy

Ham fra DR TV - Nak & Æd - En havørred i Limfjorden

Lystfiskeri i Limfjorden efter havørreder er fascinerende og spændende, men kræver også en del tålmodighed og erfaring. Derfor giver mange nybegynder op efter få ture, hvis de ikke har heldet med sig.

Jeg har flere års erfaring indenfor både spinnefiskeri og ikke mindst fluefiskeri og ved derfor hvordan man aflæser forholdene på hver enkelt fiskeplads (vandstand, strømforhold og vindretning), der alle tre har stor indflydelse på om der er chance for fisk eller ej.

Jeg tilbyder derfor guidet ture i Limfjorden i Thy, af 3 timers varighed, hvor jeg både fortæller lidt om udstyr, hvordan man aflæser forholdene og spotter fisk.

Maks 3 deltager ad gangen, så alle får en god oplevelse og nogle hyggelige timer.

Jeg har guidet Jørgen Skouboe og Nikolaj Kirk fra DR TV Nak & Æd, med stor succes, da det lykkedes dem begge at fange et par rigtig flotte havørreder. Og når de kan, så kan alle lære det.

Se Nak & Æd en havørred i Limfjorden.

Er man helt nybegynder og ikke har sin egen spinnestang, er det også muligt at leje en.

Det er et krav, at alle deltager kan fremvise et gyldigt lystfisketegn, som kan købes her.

Der kan vælges mellem

Årskort 185,- kr., Ugekort 130,- kr. og Dagkort 40,- kr.

Følg os:

VisitNordvestkysten © 2024
Danish