©  Foto:

Blokhus Påskefestival 2025 | Blå blink i børnehøjde

Lørdag den 19. april bliver Blokhus Torv forvandlet til en actionfyldt zone, når både brandbil og politibil rykker ud til en spændende dag i Blokhus.

Fra kl. 11.00 til 13.00 kan man komme helt tæt på udrykningskøretøjerne og få et indblik i hverdagen som brandmand og politibetjent.

Falck Pandrup fra Nordjyllands Beredskab stiller med en imponerende brandbil og tankvogn, hvor brandmændene demonstrerer deres arbejde og fortæller om, hvordan de håndterer ildebrande. De yngste kan komme tæt på udstyret og få en spændende oplevelse med de seje brandfolk.

Samtidig kan man møde en politibetjent fra Nordjyllands Politi, der står klar til at besvare spørgsmål og fortælle om politiarbejdet. Børnene får også mulighed for at prøve at sidde bag rattet i en ægte politibil og opleve, hvordan det føles at være i frontlinjen af lovens håndhævelse.

Arrangementet er gratis, men bemærk, at det kan blive aflyst, hvis politiet eller brandvæsnet bliver kaldt ud på en opgave.

Arrangementet er en del af Blokhus Påskefestival, arrangeret af Erhvervsforeningen Destination Blokhus i samarbejde med Falck Pandrup, Nordjyllands Beredskab og Nordjyllands Politi.

Se hele programmet for Blokhus Påskefestival her

 

Følg os:

Andre sider

VisitNordvestkysten © 2025
Danish