©  Foto:

Anna Ancher

En af Astrid Noacks hovedværker som også står ved Skagens Museum og Statens museum for kunst.

Foran den gamle patriciervilla, der er fælles indgang til Holstebro Museum og Holstebro Kunstmuseum, står Astrid Noacks bronzestatue af skagensmaleren Anna Ancher fremstillet i 1938-1939.

"Anna Ancher” er Astrid Noacks monumentale helfigursportræt af maleren. Skulpturen er lavet af først gips, og derefter støbt i bronze. Figuren er stående med tegneblok og blyant i hånden. Astrid Noack studerede Anna Anchers liv og fandt således inspiration til værket, der skulle fejre 80 årsdagen med et monument ved Skagen Museum. Astrid Noack blev klogere på, hvem hun skulle portrættere ved at besøge Skagen og Anna Anchers mor: en rank og stærk personlighed, hvilket man tydeligt ser i værket.

”Anna Ancher” blev erhvervet i 1976 og opstillet i 1981.

Astrid Noack er en bemærkelsesværdig person inden for danske kunst. Med inspiration fra både romansk, ægyptisk, gotisk, græsk og arkaisk kunst er hendes værker tidsløse. Astrid Noack portrætterer især børn og kvinder med  meget enkle stillinger og virkemidler. Skulpturerne er derfor enkle og fokuserer på kroppens drejning, hænder og fødders placering, som skaber bevægelse i skulpturen.

Skulpturen ”Stående Kvinde” blev kanoniseret i 2006. Holstebro Kunstmuseum ejer en bronzevariant af værket samt en del af hendes gipsmodeller i originalform. "Knælende Dreng" fra 1942 er en anden Astrid Noack-skulptur i Holstebro. Du finder ham foran Jobcentret, Kirkestræde 15, Holstebro.

 

Følg os:

VisitNordvestkysten © 2024
Danish