Akela Hytten

Akela Hytten ejes af KFUM-spejderne i Idom-Råsted. Den er indrettet til spejdersport og lejrskoler med 32 køjer, et moderne fuldtudstyrret køkken og et spændende interiør. Der er moderne toiletfaciliteter.

Akela Hytten har 32 køjepladser, derudover shelters i området og græsarealer til teltlejre. Hytten er altid opvarmet, når du ankommer. Varmen er inkluderet i prisen. Brændeovn kan benyttes efter behov (medbring selv brænde).

Hytten ligger i Idom Å-dal, i det fredede Ormstrup Hede og afvekslende natur. Mod vest er der lyngklædte bakkedrag, gravhøje, skov og marker. I området er der et rigt dyreliv.

 

 

Hytten er til overnatninger, forskellige sammenkomster, kursusaktiviteter og meget andet. Spejdergrupper, foreninger, institutioner, firmaer og private kan leje hytten.