Sæler thyborøn

Som noget nyt er der nu sælsafari med afgang fra Agger Tange

4/8/2020
Foto: Mikkel Jezequel

Sælsafari fra Agger Tange - et hot spot for sæler

Som noget nyt kan man nu komme med på sælsafari fra det gamle færgeleje på Agger Tange

Hver dag tager op til flere hundrede sæler sig en god, lang lur på sandbankerne i Limfjorden i den nederste del af Nationalpark Thy. Strækningen ved Agger Tange er særlig populær - her er kort afstand til mad og god plads til at hvile sig.

Det er et imponerende syn. En kort sejltur ud fra det gamle færgeleje på Agger Tange og ud på vandet gennem labyrinten af sejlrender mellem sandbankerne, derude midt mellem Harboøre Tange og Agger Tange. Og pludselig kan man se nogle store "klumper", der ligger dér midt i vandet. Tættere på er man pludseligt ansigt til ansigt med Danmarks største rovdyr: Den store gråsæl, hvor hannen kan komme op og veje 300 kg.

Han ligger derude og slænger sig mageligt, som om han ejer hele fjorden. Og det gør han på en måde også. Ingen naturlige fjender har han, og indimellem kan et stort gråsælehoved dukke nysgerrigt op helt tæt på båden. Den skal lige se, hvad du laver her. I dens fjord.

 

Tæt på det helt store køleskab

Rundt blandt de store gråsæler, man kan være heldig at møde herude, ligger ofte store flokke af de lidt mindre spættede sæler.

Spættet sæl er den mest almindelige sæl i Danmark, gråsælen er der væsentligt færre af. Det er svært at finde nøjagtige tal på, hvor mange sæler, der i alt findes i Limfjorden. Tallene lyder på både 1600 og omkring 2700. Forskere fra Aarhus Universitet er netop gået i gang med et forskningsprojekt, der skal klarlægge, hvor mange sæler, der præcis er i fjorden, samt kortlægge sælernes gener og deres færden og vaner.

Men omkring 800 - 1000 sæler reger man med, holder til i den nordlige del af Limfjorden ud for Agger Tange, og det er en stor del af den samlede bestand i fjorden.

Michael Madsen, der er indehaver af Jyllandsakvariet i Thyborøn, har et stort kendskab til de grå "naboer" derude på sandbankerne. Han forklarer, hvorfor lige præcis den del af fjorden er så populær blandt de store rovdyr. Agger Tange er blandt andet dejligt tæt på det helt store spisekammer mod vest.

"Der er meget lavvande på sandbankerne lige herude. Selvfølgelig når det er lavvande, men selv når det er højvande, er der lavt vand herude, så sælerne kan ligge her og hygge sig og slappe af, gerne i solen. Når de skal spise, svømmer de den korte tur gennem kanalen og spiser løs af havets fisk," forklarer han.
Det største antal sæler Michael Madsen personligt har set på én gang var en flok på over 200 på én sandbanke og godt 100 på nabosandbanken

 

Stor "nuttethedsfaktor"

De sidste par år er det ikke kun blandt sælerne, at de fine sandbanker ved Agger Tange er velbesøgte. Stedet er også blevet populært for mennesker, der gerne vil opleve sælerne, der slapper af.
For 4 år siden købte Michael Madsen en båd til akvariet med det formål at lave hvalture i Nordsøen. Hvalturene efter marsvin blev en succes, men kun aftener hvor vejret er rigtigt. Resten af tiden var det oplagt at bruge båden til noget andet, og man begyndte derfor at arrangere sælsafarier ud til sælernes rastepladser i fjorden. Og det vidste sig at være overordentligt populært. Mellem 12.000 og 15.000 gæster om året sender Jyllandsakvariet på deres forskellige ture, og en stor del har været ude og besøge sælerne. Bådene sejler nu stort set i fast rutefart fra klokken 10 formiddag til klokken 18 i højsæsonen.

Men hvorfor er sælerne så populære?

"Det er "nuttethedsfaktoren," forklarer Michael Madsen.
"Kort og godt. Sælerne med deres store brune øjne. De er bare nuttede, og rigtig mange mennesker har et eller andet forhold til sæler. Og så er det en stor oplevelse at komme tæt på dyrene ude i deres rette element i naturen."

 

En ædedolk med dyre vaner

Dog er det ikke hos alle, at de nuttede sæler er lige populære. En spættet sæl spiser mellem fire og fem kg fisk om dagen. Den store gråsælhan på 300 kg skal spise hele 15 kg. Det gør sælen ret upopulær blandt fritidsfiskerne langs kysten. Ind imellem hører man historie om fiskere, der helt har opgivet årets fangst, fordi sælerne gang på gang plyndrer nettene. Sælerne spiser generelt det, de kan finde i havet. Men nogle af dem har oveni udviklet meget dyre spisevaner. Således har mange fiskere oplevet i sæsonen for stenbidere, at sælerne er gået i nettene og har sprættet de fangne fisk op alene for at suge rognene ud og lade resten ligge.

Af den grund lyder der indimellem lyder ønske om øget jagt på sælerne. Men forskere fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU, arbejder løbende på at udvikle sælsikkert fiskeudstyr, da man herfra mener, at det er det bedste vej at gå for at undgå sælrov i fiskenettene.

 

På naturens præmisser

Indehaver af Jyllandsakvariet Michael Madsen forklarer, at nok er det sælens nuttede udseende, der lokker mange med ud på sandbankerne. Men formålene med turene er primært oplysende. Sælsafari viser dyrene i den fri natur, og det er på naturens præmisser.

"Det er da irriterende som arrangør, når det er storm og højvande, og sælerne ikke kommer op og ligge. Men det kan man ikke planlægge, og det er en del af oplevelsen. Sådan er det, hvis man vil opleve det virkelige liv i fjorden. Sælerne er ligeledes vilde dyr, som man skal have respekt for. Man kan ikke klappe dem, og man skal bestemt ikke stikke fingrene frem over båden til dem. Det hører med til oplevelsen at lære," forklarer han.

Sælerne tager et hvil på sandbankerne hele året rundt, men i vinterhalvåret er det for koldt til tilskuere i båd, derfor holdes sidste sælsafari hen i oktober.