Svinkløv Badehotel brændte
Det idylliske badehotel ved Vesterhavets vandkant har gennem 91 år været elsket af turister såvel som lokale. Her findes et sted med plads til fordybelse og ro. Svinkløv Badehotel blev ramt af en forfærdelig brand i 2016, som jævnede hotellet med jorden. Hotellet er genåbnet og du kan endelig nyde din eftermiddagskaffe, mens Svinkløv Badehotel samler det bedste fra datid og nutid.
Gastronomi på Svinkløv Badehotel
Den gastronomiske dagsorden sættes af Kenneth Hansen, som er i toppen af dansk gastronomi. Maden på Svinkløv er inspireret af lokale råvarer, som danner rammen for menuen. De lokale fiskere, avlere og producenter er med til at sammensætte menuen ud fra sæsonens råvarer, som alle er økologiske. Hver dag serveres der frokost, kaffe og kage samt middag, hvor aftenmenuen skifter afhængig af årstiden. Svinkløv Badehotels restaurant er meget efterspurgt, så derfor anbefaler de at booke bord i forvejen.