
Handicapvenlige spisesteder i Holstebro
Holstebro har et bredt udvalg af spisesteder. Mange restauranter og caféer i byen er tilgængelige for kørestolsbrugere, og du kan nyde en god middag i rolige, indbydende omgivelser med nem adgang og komfort.
Spisesteder med god plads til kørestolen
Flammen
Glæd jer til en lækker grillbuffet med et stort udvalg af kød, varmt tilbehør og frisk salatbar – der er noget for enhver smag.
Alle Flammen-restauranter er handicap- og kørestolsvenlige og har god adgang for kørestole. Giv besked ved bordreservation, så sørger I får en god placering.
BANKs Mikrobageri & Café
Nyd lækre sandwiches, salater og friskbagt brød i de hyggelige rammer – indenfor eller ude, eller som take away.
Caféen har en rampe og bred dør, så kørestolsbrugere kan komme ind. Der er en lille kant, som almindelige kørestole kan passere. Vi anbefaler at kontakte caféen på forhånd, hvis du vil være sikker. Tæt på finder du handicapparkering og handicaptoilet.
Museumscaféen i Holstebro
Museumscaféen ved Holstebro Museum og Holstebro Kunstmuseum er tilgængelige for alle via hovedindgangen. Her er adgang til udstillinger, foredragssal, butik og café.
Der er to handicapparkeringspladser på Museumsvej lige overfor hovedindgangen samt handicapvenlige toiletter ved indgangen.
Ledsagere til handicappede har gratis adgang ved fremvisning af ledsagerkort fra Danske Handicaporganisationer.
Baking Sins
Her kan du nyde duften af hjemmebagte kager og boller, Lavazza-kaffe og varm chokolade med hjemmelavede skumfiduser.
Som kørestolsbruger kan du nemt komme ind i caféen via den brede terrassedør, og der er god plads indenfor. Handicaptoilet findes på rådhuset, som ligger tæt på caféen. Vi anbefaler, at du kontakter caféen inden dit besøg for at høre mere om de handicapvenlige faciliteter.