Peter Krusborg, Laila Zielke og Karl Henrik Laursen

Nye gæster dækker over mere og andet end trængsel på landevejene og kø i iskiosken

10.8.2021
Foto: Hans Ravn

Godt et år efter Destination Nordvestkysten blev grundlagt, tegner der sig et billede af et ambitiøst turismefællesskab, som er sammen om at skabe en bæredygtig turisme, man kan leve af og leve med.

- Dette er alt sammen godt hjulpet af en stor interesse fra nye målgrupper og med et potentiale for at skabe meromsætning, bosætning og arbejdspladser.

1/5 del af danskerne har ifølge en ny undersøgelse fra VisitDenmark tænkt sig at holde ferie på Nordvestkysten. De første tyskere har indfundet sig, og nordmændene er også på vej, lyder meldingerne.

”Jeg måtte simpelthen lede efter en parkeringsplads … hvor er det dejligt,” konstaterer Laila Zielke, turistchef i Hirtshals helt forpustet efter mødet med Nordsøen Oceanariums godt fyldte parkeringsplads.

Hos Nordsøen Oceanarium er alt næsten tilbage til det normale, og det skyldes ikke mindst, at de besøgende har styr på coronareglerne, fortæller direktør Karl Henrik Laursen.

”Vi oplever, at folk har styr på coronapassene og at de er glade for dem, fordi de giver tryghed. Det betyder blandt andet, at vi igen har kunne åbne de aktiviteter, hvor folk står tæt, siger han.

Det handler om at skabe en udvikling, vi kan være sammen om
Hos Destination Nordvestkysten, der er destinationsselskab for kommunerne i Hjørring, Jammerbugt, Thisted, Holstebro og Lemvig deler direktør Peter Krusborg den optimistiske tilgang til sommeren.

”Vi frygtede, at lempelsen af udrejserestriktionerne denne sommer kombineret med usikkerheden omkring indrejse fra især Tyskland og Norge kunne få negativ indflydelse på hovedsæsonen, men nu kan vi jo se, at danskerne endnu engang satser på at holde ferie på Nordvestkysten, ligesom vi kan mærke, at interessen fra vores nærmarkeder stadig er stor. Jeg har svært ved at se, at vi kunne være bedre stillet nu og fremadrettet, siger han.

Bosætning, omsætning, arbejdspladser

Samtidig er Peter Krusborg også meget bevidst om, at en bæredygtig udvikling kræver fælles fodslaw.

”Udfordringen i et stort selskab som Destination Nordvestkysten er at finde den rigtige balance mellem det lokale og det tværgående turismesamarbejde. Lykkes vi med den opgave så bliver turisme til mere og andet end badebolde og iskiosker. Det bliver til bosætning, omsætning og arbejdspladser i et tempo vi kan følge med til. Kort sagt: En lokaludvikling vi kan være stolte af” siger Peter Krusborg og fortsætter:

”Udover vores dialog med erhvervet, er turistkontorerne, på grund af deres lokale forankring, en vigtig medspiller i sikringen af en bæredygtig udvikling. Samtidig er de i en helt unik position til at bringe lokale ideer i spil. Ideer, som vi forsøger at gribe som destinationsselskab. Et godt eksempel er ”Hook and Cook, der til september rulles ud i lokale varianter langs hele kysten med hjælp fra turistkontorerne og de mange lokale kræfter hos både erhvervet og en lang række frivillige,” siger han.

Karl Henrik Laursen udtrykker også tilfredshed med det samarbejde, der er etableret, og han fremhæver blandet andet destinationen som et vigtigt bindeled til Vestkystpartnerskabet, som går på tværs af hele vestkysten, og som sammen står for en udviklingsplan, der skal skabe vækst frem mod 2025.

Det vi hver især er gode til
Laila Zielke, der er turistchef i Hirtshals, glæder sig til at rulle Hook & Cook ud lokalt, fortæller hun.

”Det er sådan nogle projekter, vi skal have mange flere af, hvor Destination Nordvestkysten står for et idekatalog, som vi så kan plukke i, så vi selv kan tilføre de ting, vi hver især er gode til, siger hun og fortsætter: ”Det er vi klar til meget mere af.”

Peter Krusborg
For yderligere oplysninger

CEO

pkp@visitnordvestkysten.dk

Søger du informationer om Destination Nordvestkysten, kan du finde dem her.

Følg os:

VisitNordvestkysten © 2024
Danish