Vandkraftsøen

Tæt på middelalderens alfavej - cykelrute

Foto: VisitHolstebro
Aktiviteter
Naturfitness
Cykelturen "Tæt på middelalderens alfavej" starter ved Vandkraftsøen i Mejdal ved Holstebro. Kør ad Prins Buris Vej forbi Mejdal Kirke fra 1982. Ved kirkens indgang er indmurede grundsten fra både Tvis Kirke og middelalderens Tvis Kloster. Kør mod Nr. Felding. Området har været bebygget fra 400-500-tallet. Der er flere gravhøje og der er fundet 30 langhuse, 10 småhuse og 22 grubehuse fra Vikingetiden. Nr. Felding Kirke afløste sandsynligvis en trækirke samme sted. I middelalderen hørte Nr. Felding Kirke til Tvis Kloster. Kirken overgik ved reformationen i 1536 til kongen, der i 1554 tilskødede Tvis Kloster med tilhørende gods, bl.a. Nr. Felding Kirke, til biskop Oluf Munk. Biskoppen ville rive kirken ned, men kongen lod ham i brevet vide, at kirken i Nr. Felding skulle blive stående ”da det skal være en meget skøn kirke, der ligger ved alfarvej”. På tilbagevejen passerer du Skovlund Plantage og Vegen Å, som løber ud i Storå midt i Holstebro. Fra Skovlund Plantage kan du cykle helt til midtbyen på stien langs Vegen Å.
Adresse

Prins Buris Vej

7500 Holstebro

Cykelturen starter ved Vandkraftsøen i Mejdal ved Holstebro. Kør ad Prins Buris Vej forbi Mejdal Kirke fra 1982. Selvom kirken er ny finder du ved indgangen indmurede grundsten fra både Tvis Kirke og middelalderens Tvis Kloster. I udsmykningen på alteret finder du et lille guldbelagt kors, der også findes på tårnet. Fortsæt ud af Mejdal til Tvis, der tidligere var stationsby. Herfra kører du gennem landskabet mod Nr. Felding.

Nr. Felding Kirke er fra omkring 1100, men der har været bebyggelser i området helt fra 400-500-tallet. Der er flere gravhøje i området, hvor der også er fundet omkring 30 langhuse, 10 småhuse og 22 grubehuse fra Vikingetiden. Desværre er der ingen synlige spor efter bebyggelsen, der var en af de største vikingebebyggelser i Vestjylland.

Den nuværende Nr. Felding Kirke afløste sandsynligvis en endnu ældre trækirke samme sted. I middelalderen tilhørte Nr. Felding Kirke Tvis Kloster, og den overgik ved reformationen i 1536 til kongen, der i 1554 tilskødede Tvis Kloster med tilhørende gods, herunder Nr. Felding Kirke, til biskop Oluf Munk. Biskoppen overvejede at rive kirken ned, men kongen lod ham i brevet vide, at kirken i Nr. Felding skulle blive stående ”da det skal være en meget skøn kirke, der ligger ved alfarvej”.

Tæt på turens slutning passerer du Skovlund Plantage og den uregulerede Vegen Å, som løber ud i Storå midt i Holstebro. Fra Skovlund Plantage kan du cykle helt til midtbyen på stien langs Vegen Å.

Lilla rute på kortet. 23 km.

 

 

Adresse

Prins Buris Vej

7500 Holstebro

Måske også interessant for dig:

Se mere
Sidst opdateret af
VisitNordvestkysten, Holstebro