Seafood Safari i Limfjorden

Seafood Safari - en unik, gastronomisk oplevelse

Kom med ud i den friske luft og smag, hvad Limfjorden og Vesterhavet har at byde på. Jyllandsakvariet arranngerer en eksklusiv Seafood Safari, som der kun arrangeres ganske få af i årets løb - gå ikke glip af chancen!

Limfjorden og Vesterhavet – som Thyborøn ligger lige midt imellem – er bugner af de mest fantastiske, lækre og smagfulde råvarer.. Tag med på denne superlækkre gourmetoplevelse, når Jyllandsakvariet inviterer på Seafood Safari i den vestlige del af Limfjorden omkring Nationalpark Thy.

Som del af en lille gruppe sejler vi i båd ud på vandet for at røgte ruser eller tejner. Følelsen af at høste af Limfjordens spisekammer og se, hvad der dukker op af vandet, er altid spændende.

Fangsten består oftest af lækre krabber og - afhængig af årstiden - limfjordshummere! Når vi har  hevet fangsten ombord, går turen tilbage til stranden, hvor vi i fællesksab tilbereder en lækker seafoodmenu, som består af den indsamlede fangst og af lækkerier fra dagens fiskeauktion i Thyborøn.

Gourmetoplevelsen kan også indeholde lokale krydderier, indsamlede krydderurter og smagsprøver på lokale råvarer. afhængig af årstiden. Det er dermed den absolut naturligste oplevelse, du kan få i det vestjyske.

Den gastronomiske gourmetoplevelse indeholder:

  • 3-4 timers Seafoodsafari med naturguide
  • Sejltur på Limfjorden
  • Røgtning af ruser eller tejner
  • Seafoodmenu; tilberedning af dagens fangst på grill, suppleret med årstidens urter og friske fisk og skaldyr fra fiskeauktionen
  • Et glas bobler eller vin

Praktiske informationer:

Varighed: Ca. 4 timer
Mødested: I Jyllandsakvariet, Vesterhavsgade 16, 7680 Thyborøn
Pris: 599 kr. pr. person
Interaktiv oplevelse: Denne oplevelse er for dig, der selv vil tage del i at skabe smagsoplevelsen. Du er med fra fangst til færdig tilberedelse.

Bemærk: Denne tur er afhængig af gode vejrforhold. I tilfælde af dårligt vejr eller for få tilmeldte kan turen blive aflyst. Er turen booket, vil du få besked om aflysning - husk derfor at inkludere dine kontaktoplysninger ved booking.

Book din næste tur her