Sdr. Grønkær Gårdbutik

Velkommen til Sdr. Grønkær Gårdbutik ved Bækmarksbro - en gårdbutik med fokus på økologiske, lokale og håndlavede varer.

På hylderne finder du udover Sdr. Grønkærs egne grøntsager, alt fra miljøvenlige rengøringsprodukter og hjemmestrikkede karklude til øl, syltetøj, saft, stenkværnet mel og meget mere. 

David driver et lille snedkerværksted ved siden af, hvorfra han fremstiller skærebrætter, plankeborde, smørknive og mange andre smukke trævarer - også efter bestilling.

Du er altid velkommen til at nyde medbragt mad og drikke i gården og hilse på gårdens dyr - vi har katte, ænder, grise og køer.

Efter aftale og på udvalgte datoer holder vi åben gårdcafé og tilbyder kaffe og hjemmelavet kage og boller.

Hold øje med Sdr. Grønkærs Facebook-side eller kontakt os for mere information.

 

Overnat på Sdr. Grønkær 
Sdr. Grønkær tilbyder også overnatning i vores Bed & Breakfast i den ene længe ag gården. Læs mere om B&B på Sdr. Grønkær her.