Hestefold - Sønderbygaard

På sporet af Vesterlandets Konge

Foto: Sønderbygaard
Aktiviteter
Øvrige aktiviteter
Riderute i Handbjerg ved Vinderup med udgangspunkt fra Handbjerg Kirke, en smuk middelalderkirke fra 1100-tallet, med udsigt over Limfjorden. Rid mod Gamlekro, men før Gamlekro skal du ride videre mod Tindskov Bakke. Fortsæt forbi Katholm, Vestergårdhus og Rævebakke til Herregården Handbjerg Hovgård, hvis ejere kendes tilbage til 1438.  
Adresse

Kirkevej 56A

7830 Vinderup

Rideruten i Handbjerg ved Vinderup tager sit udgangspunkt syd for Handbjerg Kirke, som er en smuk middelalderkirke fra sidst i 1100-tallet. Kirken ligger højt på en bakke med udsigt over Limfjorden.

Rid til højre i retning af Gamlekro, men før Gamlekro skal du ride videre i retning mod Tindskov Bakke.

Ruten fortsætter forbi Katholm, Vestergårdhus og Rævebakke til Herregården Handbjerg Hovgård, hvis ejere kendes tilbage til 1438.

Handbjerg Hovgårds historie er især knyttet til de Linde-slægten. Christen de Linde (1626-1707) var kendt som ”Vesterlandets konge”. Han kom fra ret jævne kår i Holstebro, men som handelsmand og godsejer blev han ”en af de rigeste i landet på Kapitaler og Jordegods”. Du finder et overdådigt epitafium over Christen de Linde i Holstebro Kirke.

Efter Handbjerg Hovgård går turen videre til Handbjerg. Rid gerne helt ud til fjorden, hvor du kan ride lidt op og ned ad kysten.

Rid videre i sydgående retning mod Gadehuse, Søndergård og Højhus til Strandby, inden du til sidst ender ved Handbjerg Kirke igen.

Find forslag til flere rideture i Holstebro-området her.

 

 

Adresse

Kirkevej 56A

7830 Vinderup

Måske også interessant for dig:

Sidst opdateret af
VisitNordvestkysten, Holstebro