
Lysfest i Thorsminde
Kom i julestemning og lad julehyggen indfinde sig for hele din familie, når vi holder Lysfest i Thorsminde.
Søndag d. 30.11 2025 starter vi med Gudstjeneste kl. 14.00 i vores hyggelige kirke, som tidligere var Redningshus. Derefter samles vi på Gl. Havn i "Den Røde Hal", hvor der er kaffe, gløgg, varm cacao og æbleskiver. Redningsstationen vil sejle ud på fjorden og hjælpe Julemanden trygt til Thorsminde, så han kan hjælpe med at tænde julelyset i Thorsminde, og mon ikke også, at han har en lille godtepose med til børnene.
Lørdag d. 13.12 2025 kl. 16.00-19.00 er der julehygge på Gammel Havn med hestevognskørsel, bålhygge, salg af varme drikke og æbleskiver.
Søndag d. 14.12 2025 kl. 15.00-17.30 starter vi med andagt i kirken og der kommer koncert med Vocal Vest både ved kirken og på Gammel Havn, hvor der efterfølgende bydes indenfor til julehygge med varme drikke og æbleskiver.