Gå til indhold
©  Foto:

Kunsthåndværkermarked i Sømandskirken

Påske Kunsthåndværkermarked 2022

Skærtorsdag og Langfredag i påsken inviterer Hirtshals Turisme, traditionen tro, til kunsthåndværkermarked i flotte rammer i Den Svenske Sømandskirke i Hirtshals. Dygtige, lokale kunsthåndværkere præsenterer deres produkter, og der vil være rig mulighed for en god snak og et lille indblik i deres teknikker og processer, samt at købe et kunsthåndværk med hjem.

Den hyggelige stemning i Den Svenske Sømandskirke bliver krydret af lokale kunstnere, fødevareproducenter og forhandlere, som byder på gode smagsoplevelser og produkter af høj kvalitet. Der vil også være salg af kaffe og lidt godt til ganen.