
Koncert med Sindal Brass Band
Koncert med Sindal Brass Band
Sindal Brass Band er et messingblæseorkester, der for to år siden kunne fejre sit 50-års jubilæum. Orkestret medvirker ved lokale arrangementer omkring Sindal. De spiller blandt andet til Sindal Marked, forårs- og efterårs koncerter, gudstjenester samt julekoncerter.
Fra medio juni til medio august spiller de hver torsdag til 10 sommer/turist gudstjenester ved den Tilsandede Kirke i Skagen.
Sindal Brass Band har siden år 2000, hvert 3. år deltaget i Internationale musikfester i Bad Bramstedt i Tyskland og i Sæby, hvor orkestre fra det øvrige Europa også deltager.
Ved koncerten i Lønstrup vil orkestret spille et blandet og let repertoire så alle kan være med.
Sikken stemning det vil give i byen!
Arrangeret af Lønstrup Turistforening