Jul i Thisted by

Thisted By - Årets Juleby 2020!

Gør din juleindkøb i Thisted og nyd den flotte nye julebelysning.

Den imponerende juleport ved indgangen til gågaden på Håndværkertorvet byder indenfor til hyggelig julehandel i Thisted By.

Børnene kan sende deres breve med juleønsker til julemanden i den store postkasse - og hele familien kan være heldige at møde Julemanden og Julemor i gågaderne i løbet af weekenderne op mod jul.

På Store Torv kan du besøge det stemningsfulde julemarked, og der er hygge med juletræer i toppen af Vestergade og skøn julemusik i højtalerne.

Den 14 december vil de dygtige sangelever fra musikskolen i Thy optræde med julesange. Det vil blive en blanding af gamle og nye julehits.