Hotel Vinderup

​Hotel Vinderup er et hyggelig hotel midt i Vinderup, bygget tilbage i 1904.

Hotellet har 16 værelser, både enkelt- og dobbeltværelser samt en enkelt suite.

Alle vores værelser er med eget toilet, bad, TV og Wi-Fi. Der er mulighed for at lave kaffe/the på værelserne. Alle værelserne er røgfri. 

Hotel Vinderup er ideelt til overnatning, fester, møder med videre.

Som gæst kan du både spise frokost og aftensmad under dit ophold. 

​Hotel Vinderup ligger midt i Vinderup by, kun et stenkast fra tog, bus og indkøbsmuligheder.

Aktiviteter og oplevelser på Vinderup-egnen

Udover skønne naturomgivelser byder Vinderup på oplevelser og aktiviteter på Handbjerg Marina og kulturtilbud som en familietur på Frilandsmuseet Hjerl Hede, som viser den danske udvikling frem til år 1900.

I skolernes sommerferie og adventsweekenderne er der levendegørelse på Hjerl Hede med over 100 frivillige i gamle klædedragter, som befolker huse og værksteder.

Gå ikke glip af en vandretur i det naturskønne område med Stubbergård Sø og klosterruin. Der findes ruter af forskellig længde og en handicapvenlig plankesti.

​Handbjerg Marina frister med masser af aktiviteter for store og små og flot udsigt til Limfjorden. I Handbjerg Marinas grejbank kan familien leje cykler, kajakker, vandcykler med mere. Legepladsen og den fine sandstrand indbyder til leg. Slut dagen af med at nyde en lækker middag på Restaurant Pavillonen eller en is på Café Isbåden.​