Hirtshals-Kristiansand med Fjord Line

Tag med Fjord Line til Kristiansand og oplev den hyggelige by og den smukke natur. 

I sommerhalvåret har Fjord Line 2 daglige afgange mellem Hirtshals og Kristiansand, og 3 daglige afgange i højsæsonen.

På ruten sejler den hurtige Katamaran HSC Fjord Cat fra april til september, og den tilbagelægger turen mellem Hirtshals og Kristiansand på kun 2 timer og 15 minutter.

Tilbring en dag, en weekend eller et længere ophold i Norges femte største by, som er en fantastisk feriedestination for såvel par som for familier. Kristiansand har masser at tilbyde, for både børn og voksne, og byen er bl.a. flere gange kåret som Norges bedste ferieby.

Rejs med familien til Kristiansand. Oplev Kardemomme By og Dyrene i Hakkebakkeskoven, i Kristiansand Dyrepark, gå en tur på Strandpromenaden, eller nyd en frokost og en is på Fiskebrygga, Kristiansands gamle fiskemarked.

Ruten Hirtshals-Kristiansand er den hurtigste rute fra Danmark til Norge, og er derfor det ideelle valg, hvis ferien går til det sydlige Norge.

Bestil din billet på fjordline.com