
H.C. Andersen Workshop
Den første weekend i hver måned holder Museum for Papirkunst H.C. Andersen workshop i værkstedet!
I anledning af H.C. Andersens 150 års jubilæum for hans død og 220 års jubilæum for hans fødselsdag fejrer vi eventyrforfatteren. I udstillingen finder du derfor en særlig solhyldest-installation, som du kan bidrage til, ved at klippe din egen sol i papir.
I værkstedet kan du få lov til at klippe din egen møllemand. I hans mave er der mulighed for at bruge sin frie fantasi til at lave lige nøjagtig det man synes.
På Museum for Papirkunst kan du desuden gå på opdagelse i de andre udstillinger. Bl.a. har vi en udstilling med den sydafrikanske kunstner Lyndi Sales.
Det er også oplagt at tage en kaffepause i museets café eller kigge på de mange finurlige produkter i gavebutikken.
Museet har åbent tirsdag - søndag kl. 10-16. Vi ses!
H.C. Andersens jubilæumsår er støttet af Jammerbugt Kommune, Region Nordjylland og Sparekassen Danmark - Fonden Hvetbo