VisitNordvestkysten

Guidet vandretur inkl. frokost ved Slettestrand

Tag med på en skøn guidet vandretur på 7-8 km, hvor ro, nærvær og de gode historier fra Slettestrand og Jammerbugten er på programmet. Vi slutter turen med at spise et stjerneskud + 1 øl/vand/glas vin på Feriecenter Slettestrand (inkl.).

Ruten er ret kuperet, og vi går både ad små, ujævne stier og bredere grusveje.

Vi følges blandt andet med den brusende og bugtende Slette Å et stykke af vejen, går gennem stejle og frodige slugter og gør også holdt ved et udsigtspunkt med betagende kig over trætoppene til strand og hav.

I løbet af turen er der flere stop, hvor vi står og nyder landskabet, og der fortælles om skudehandlen, kystfiskerne og udvalgte dele af områdets mange historier.

Når vi kommer tilbage til Slettestrand sætter vi os til bords på Feriecenter Slettestrand for at nyde et Slettestrand-stjerneskud og 1 øl/vand/glas vin (inkl.).

Guide på hele turen er Bitten Holmsgaard, der både er journalist, mangeårig rejseleder og lokalguide, bosiddende ved Jammerbugten samt driver rejsebloggen Stedkender.
Max 15 deltagere. Pris: 345,-.

Vi følger selvfølgelig gældende corona-restriktioner. 

Mødested: Uden for receptionen på Feriecenter Slettestrand. Slettestrandvej 140, Slettestrand, 9690 Fjerritslev.