skip_to_main_content
©  Foto:

Guidet svampejagt, flødestuvede kantareller og bourgognevin

Start efterårsferien ud med en hyggelig, lærerig og oplevelsesrig svampejagt i Løkken.

Det er ikke en almindelig svampejagt, men en skræddersyet svampejagt med bl.a. naturvejlederen Jacob Kofoed, som kommer med masser af ny og interessant viden om svampe. Hvor findes de bedste svampe i de danske skove? Hvilke svampe kan spises og hvilke skal man holde sig fra?

Det er ikke kun hjernen, der bliver stimuleret på den guidede tur - alle sanser får nemlig noget at lege med. Efter svampejagten skal kaffedepoterne nemlig fyldes op igen, mens den dygtige kok fra Huset Havs kommer med tips og tricks til, hvordan svampe rengøres samt tilberedes for at få det perfekte resultat. Svampejægerne skal ikke snydes for en fantastisk smagsoplevelse. Efter en dejlig tur i naturen, kan jægerne nemlig glæde sig til en velsmagende svampemad med flødestuvede kantareller på friskbagt brød af Huset Havs og bourgognevin fra Topvine Løkken! Dette må man bare ikke gå glip af! 

 
Book billet via:
 
info@loekken.dk
+ 45 98 99 10 09
 

Sted: Vi mødes på parkeringspladsen ved indgangen til Nybæk plantage 

 

Program: 

Kl. 10:30: Svampejagt med naturvejleder Jakob Kofoed
Kl. 12:30: Friskbrygget kaffe
Kl. 12:40: Mens vi varmer os på en god kop kaffe, giver kokken fra Huset Havs giver tips & tricks om brugen af svampe i madlavningen og tilbereder en lækker svampemad til os.
Kl. 13:00: Flødestuvede kantareller på friskbagt brød og bourgognevin fra Topvine Løkken.
Kl. 13:15: Tak for i dag

 
Billetten koster 125,- og der er begrænsede pladser.