
© Foto:
Forårsmarked på Vittrup Fri Fagskole
Foråret vender tilbage og Vittrup Fri Fagskole lukker derfor dørene op for deres Forårsmarked.
Foråret spirer, og du er budt velkommen til et hyggeligt forårsmarked på Vittrup Fri Fagskole! D. 29. marts kl. 11.00-16.00 fyldes skolens lokaler med spændende boder, håndværk og skønne forårsvarer, hvor du kan finde alt fra keramik, smykker og strik til blomster, tasker og genbrug.
For de små vil der være pandekagebagning over bål, ansigtsmaling og en sjov skattejagt, mens dagens indslag og underholdning skaber en skøn atmosfære for hele familien.
Entréen er gratis, og vi håber, at I vil støtte den store tombola, hvor overskuddet går til skolens elevråd.